Da klimaet er i konstant forandring og desværre ikke i en positiv retning, er vi som samfund nødsaget til at tilpasse os. Dette kan gøres ved at skabe plads til kortvarige og kraftfulde nedbørsmængder.

En af de store udfordringer ved kraftfulde nedbørsmængder er den maksimumrensekapacitet, et renseanlæg er dimensioneret efter. Da et renseanlæg kan ikke uden videre opjustere sin kapacitet, må der derfor sættes ind tidligere i forløbet for vandets vej. Det kan ske ved opførsel af eks. sparebassiner. De fleste forsyningsselskaber har allerede foretaget tiltag i den retning, men oftest er der tale om autonome løsninger, som udelukkende har til opgave at udføre en kortvarig bremsning af vandet.

De fleste forsyningsselskabets kloaknet struktur, er som regel udformet som stjerneformation (små ledninger, samles og bliver til større og færre), hvor indsættelsen af bassiner er placeret ud fra forudgående hydrauliske beregninger.

Ved at oprette en direkte M2M* forbindelse mellem de allerede eksisterende bassin- og pumpestationsfaciliteter, kan disse går fra at være selvstændig-, til afhængigt styrende enheder.

Programmering af de enkelte bassiner afhænger af resultatet af en grundig gennemgang, hvor de hydrauliske- og lokale bassinkapacitetsforhold analyseres. Der tages højde for muligheden for lokale aflastningsmuligheder til recipient i spidsbelastningsperioder, der kan være afgørende for prioritetsrækkefølgen for afviklingen af de ophobede vandmængder.

* “Begrebet maskine til maskine (betegnelse fra engelsk), undertiden forkortet med tegnet M2M, bruger telekommunikation og computere til at tillade kommunikation mellem maskiner, og dette uden menneskelig indgriben.”